Uddannelsesvejledning

Praktikplads

Særlig Støtte

evejledning banner

UDDANNELSESVEJLEDNING

Få hjælp til at lave din egen uddannelsesplan

Vores uddannelsesvejleder Klaus Ankjær Sørensen kan hjælpe dig med:

  1. Uddannelsesplan
  2. Praktikplads-søgning 
  3. Merit-ansøgning 
  4. Papirarbejde i forhold til uddannelsesforløbet
  5. Økonomien i uddannelsen. 
  6. Specialpædagogisk støtte.

Det letteste er at sende Klaus en mail på kas@kalo.dk, men hvis du ikke har mulighed for det, så kan du ringe på telefon 2019 5062 mandag og torsdag kl. 10.00-12.00. Eller du kan ringe til skolens kontor på 9696 6666, som måske kan hjælpe dig.

 

Uddannelsesplan
Når du kontakter os, vil studievejlederen hjælpe dig med at lave en personlig uddannelsesplan, hvor der tages højde for dine tidligere uddannelsesforløb og erfaringer. 

Meritansøgning
Vi har lov til selv at give merit efter nogle meget præcise regler. Hvis din uddannelses- og erhvervs-kompetence ligger udenfor disse rammer, hjælper vi dig med at søge merit hos et centralt merit- og dispensationsudvalg.

Papirarbejdet i forhold til uddannelsesforløbet
I forbindelse med din uddannelse laver vi en uddannelsesaftale (som regel mellem dig og din praktikvært/lærermester). Uddannelsesaftalen betyder bl.a., at du får løn i skoleperioderne (dog ikke modul 3). Uddannelsesaftalerne skal godkendes af skolens uddannelsesvejleder.

Der skal også laves ansættelseskontrakter.

Økonomien i uddannelsen
På grundforløbet kan du få SU, hvis du er over 18 år.

Men hvis du kan få lavet en uddannelsesaftale, der også gælder for grundforløbet, får du løn i skoleperioderne, se lønsatserne her.

Klik på Landbrugsskolernes fælles hjemmeside og læs mere om de vejledende lønninger.

I sjældne tilfælde kan det lade sig gøre at få uddannelsesaftaler som voksenlærling. Dette betyder en noget højere løn under skoleopholdene.

Læs om landmandsuddannelsen generelt på: 
www.danske-landbrugsskoler.dk/

Til top

 
PRAKTIKPLADS

Praktikken
I praktiktiden efter grundløbet bliver du ansat på et godkendt praktiksted, det vil sige i et landbrug, hvor landmanden er indstillet på at være din læremester, og hvor arbejdsforholdene er i orden.

Vi laver en ansættelseskontrakt, og undervejs i praktiktiden får du besøg af en lærer fra skolen og af en ungdomskonsulent.

Før du starter på grundforløbet, skal du helst have aftale med et praktiksted, men det er ingen betingelse. Vi kan hjælpe dig med at finde den plads, der passer til dig og dine behov. Kontakt vores studie- og praktikpladsvejleder.

Vi har mange kontakter indenfor økologisk landbrug og har som regel mulighed for at hjælpe dig. Vi hjælper selvfølgelig også med at skaffe dig praktikplads indenfor traditionelt landbrug, hvis du ønsker det. I forhold til udlandspraktik, kan vi også hjælpe dig med råd og vejledning.

Efter den nye uddannelsesbekendtgørelse er der ikke længere krav om forskellige praktikpladser, hvilket betyder, at du kan være hos den samme landmand gennem hele forløbet - hvis du ønsker det.

Fremover skal du have løn efter 3F's overenskomst med GLS-A. Det betyder, at du vil få fuld løn under skoleophold.

Til top


SÆRLIG STØTTE

Specialpædagogisk støtte - Hjælp til særlige behov

Hvis du hører til dem, der har brug for særlig støtte til f.eks. læsning eller regning, kan skolen søge ekstra hjælp til din uddannelse. Det kan være ekstra undervisnings-timer, specielt edb-udstyr, lydbøger eller hvad du ellers har brug for.

Når du er startet på kurset, laver klasselæreren sammen med dig en plan over, hvilken hjælp du har brug for.

Derefter søger vi om de aktuelle timer og hjælpemidler. Jo før vi kan få denne ansøgning af sted, jo bedre. Så giv din klasselærer besked, så snart du starter på kurset, hvis du har brug for ekstra støtte.

Til top




 
Grundlayout

 

Print | Tilbage | Top

Sidst opdateret 5. juli 2011