Praktik & Uddannelsesaftale

Uddannelsesaftale

Under din uddannelse skal du i praktik hos en landmand, som du laver en uddannelsesaftale med. Derfor anbefaler vi at du begynder at lede efter en praktikplads når du påbegynder grundforløbet på landbrugsuddannelsen. Aftalen skal senest være på plads når du afslutter dit grundforløb.

Uddannelsesaftalen skal godkendes af Kalø Økologisk Landbrugsskoles studievejleder Klaus Ankjær Sørensen.

DU SKAL HUSKE at udfylde tillæg til punkt 8 i din uddannelsesaftale, Link til tillæg på uddannelsesaftalen (pdf).

Find en god praktikplads

Praktikken er en vigtig del af landbrugsuddannelsen. Da en del af de færdigheder du skal lære for at blive en god landmand opøves og praktiseres i praktikperioden. Derfor er det vigtigt, at du vælger en praktikplads, der har den eller de produktionsgrene, der interesserer netop dig. Du kan få hjælp hos vores studievejleder til at finde den rigtige praktikplads. Ifølge uddannelsesbekendtgørelse er det ikke længere et krav, at man skal være i praktik hos flere forskellige praktiksteder. Det betyder, at du kan være i praktik hos den samme landmand under hele din uddannelse – hvis du ønsker det.

Godkendt praktikplads

Praktikken skal foregå på godkendte praktikpladser, hvor landmanden er indstillet på at være din læremester og hvor arbejdsforholdene er i orden. Du kan altid selv se om en landbrugsvirksomhed er godkendt som praktikplads på www.praktikpladsen.dk

Brug Kaløs netværk til praktiksøgning

På Kalø Økologisk landbrugsskole har mange kontakter indenfor økologisk landbrug og har som regel mulighed for at hjælpe dig med at finde en praktikplads hvis der er behov for det. Vi hjælper også med at skaffe praktikpladser indenfor konventionelt landbrug.

Praktik i udlandet

Er udenlandspraktik noget for dig, hjælper vi også gerne med råd og vejledning.