Tjekliste til Eleven

Undervejs i din uddannelse skal du være opmærksom på:

  • UDDANNELSESAFTALEN: Udfyld og underskriv en uddannelsesaftale med din praktikvært, inden du påbegynder praktikperioden efter grundforløbet. (HUSK at skrive dit SPECIALE i pkt. 3).
  • PRAKTIKERKLÆRING: Når du afslutter din praktik, skal du bede praktikværten om en praktikerklæring, hvis han/hun ikke selv husker at give dig én.
  • KOPI TIL SKOLEN: Efter praktikken skal du aflevere en underskrevet kopi af din praktikerklæring til skolen, når du påbegynder henholdsvis 1. og 2. hovedforløb. Du skal have en praktikerklæring fra ALLE de steder, du har været i praktik.
  • OPHÆVELSE AF UDDANNELSESAFTALEN: Såfremt du og praktikstedet enes om at bryde uddannelsesaftalen midt i praktikperioden, skal ophævelse af uddannelsesaftalen – udfyldes og indsendes til Kalø Økologisk Landbrugsskole. Du skal også ringe eller maile til din kontaktlærer og give besked.

Ved udstationering

  • Har du valgt at tage din praktik i udlandet, men stadig med dansk uddannelsesaftale, skal du sørge for at udstationeringsperioden og arbejdsstedet påføres i pkt. 9 i uddannelsesaftalen eller eventuelt senere i et tillæg til uddannelsesaftalen.

Landbrugsassistent / landmand

Uddannelsen til Landbrugsassistent tager 24 måneder (udfyld aftalen så det passer med pkt. 3).

  • Uddannelsen til Landmand tager minimum 3 år og 5 måneder (i alt 41 måneder) og maksimalt 3 år og 11 måneder (i alt 47 måneder).

Hvis du som elev kan se, at dit forløb ikke kommer til at passe indenfor disse perioder, bør du straks kontakte skolen.