AFKLARINGSFORLØB FOR 15-18 ÅRIGE
Afklaringsforløbet er en unik mulighed for at få et hverdagsskifte, og er for dig, der har lyst til at snuse til livet på landet og den økologiske landbrugsuddannelse. En solid praktisk og teoretisk undervisning samt grundig vejledning, giver dig mulighed for at finde ud af, om uddannelse inden for Dyr, planter og natur er noget for dig.
Undervisningen foregår i klasselokalet, æbleplantagen, drivhuset, stalden, marken, maskinhuset m.m. Skolen har heste, grise, køer, får, landbrugsmaskiner samt traktorer hvoraf en kører på rapsolie. Så er der jo også den smukke natur, tæt ved skov og strand.
Hvor længe
Forløbet varer 2-3 uger med mulighed for forlængelse – afhængigt af, hvad der passer ind i din uddannelsesplan.
Hvornår & Hvordan
Der er løbende optag, så opstart kan aftales individuelt. Tilmelding via din UU Vejleder, som du kan finde på www.minvejleder.dk
Hvor
Du kan finde skolens adresse og vejvisning her
Hvis du kommer fra en anden region og derfor ikke umiddelbart kan tilmelde dig via brobygning.net kan du kontakte www.uu-djursland.dk for at få et login.
Livet på skolen
Du kan deltage i alle skolens aktiviteter, mens du er her. Skolen har sportshal, fittnesrum, biograf, poolbord, kakaoautomat og meget mere, som du kan gøre brug af i pauserne. Kalø Økologisk Landbrugsskole ligger i smukke naturomgivelser, tæt ved skov og strand og cirka 35 km fra Århus. Bus 123 kører lige til døren.
Pris
Undervisningen er gratis
Praktiske oplysninger
Vi forventer at eleverne medbringer papir og blyant.
Hvis du vælger at komme til skolen med offentlige transportmidler, standser buslinje 123 (Århus – Ebeltoft) og 361 (Rønde – Helgenæs) lige ud for skolen.
Kalø Økologisk Landbrugsskoles ordensregler
Læs skolens ordensregler
Hvor
Du kan finde skolens adresse og vejvisning her
Skolens kontor Helle Mikkelsen
Tlf.: 96 96 66 66
Mail: hm@kalo.dk
Vi er her for at hjælpe dig!
Introduktionskurset kan være startskuddet til uddannelsen som landmand med eller uden hest. I løbet af opholdet kan du få gode råd og yderligere information om uddannelsen.
Studievejleder
Klaus Ankjær Sørensen
Mail: kas@kalo.dk
Tlf.: 20 19 50 62
Træffetid studievejleder:
Man & tors.: kl. 10.00-12.00