Værdier - på Kalø Økologisk Landbrugsskole

  • Kalø Økologisk Landbrugsskole - en vintermorgen 2012

    Kalø Økologisk Landbrugsskole - en vintermorgen 2012

Kalø Økologisk Landbrugsskole værdier og værdisæt

  • Økologi
  • Fællesskab
  • Udvikling
  • Troværdighed
  • Kvalitet

Vi arbejder på at integrere værdierne i vores adfærd og omgivelser både personligt og kollektivt. Vi søger at efterleve de grundlæggende værdier i dagligdagen internt og eksternt.

Økologi:

Skolens virke bygger på økologi, som grundlæggende tankegang og livsperspektiv og det ikke bare som begreb eller produktionsform. Det betyder at vi kærer os om naturen, klimaet, energiforbruget, jordens beskaffenhed, fødevareproduktion og forarbejdning, dyrevelfærd og affald. Samtidigt er det os magtpåliggende at tænke i helheder og have en mere holistisk tankegang.

Konkret betyder det at

  • Vi driver et økologisk unikt demonstrations skolelandbrug
  • Vi sikrer en høj grad af selvforsyning
  • Vi altid har 90-100 % økologiske produkter i vores køkken
  • Vores varekøb er foretaget under hensyntagen til bæredygtighed
  • Al vores landbrugsfaglige undervisning tager udgangspunkt i de økologiske principper
  • Vi deltager i den generelle debat i samfundet vedr. økologi og søger indflydelse

Fællesskab

På Kalø ser vi fællesskab som den stærkeste kraft for menneskelig udfoldelse. Vi tror på at mellemmenneskelige relationer er centrale for den almene trivsel, personligt og kollektivt.

Konkret betyder det at© Sofus Comer, www.scomer.dk All rigths reserved.

  • Vi altid er optaget af at sikre fællesskabets interesser
  • Vi er opmærksomme på hinandens almene trivsel både overfor kollegaer og elever
  • Vi alle sammen er forpligtiget til at deltage i fællesskabet
  • Vi er forpligtiget til at hjælpe eller iværksætte hjælp hvis en kollega eller elev har behov for det
  • Vi løbende arrangerer tiltag som kan understøtte fællesskabsfølelsen
  • Vi er meget optaget af og søger løbende for at etablere gode fællesskaber med relevante samarbejdspartnere

Udvikling

I en globaliseret og foranderlig verden er det blevet meget mere vigtigt at sikre egen udvikling både internt og eksternt, da alternativet ville være stagnation. På Kalø økologiske landbrugsskole har vi fokus på at udvikle os og hele tiden være på forkant i forhold til samfundet efterspørgsel. Udviklingen i samfundet går imod en større bevidsthed overfor miljøet og de økologiske tiltag styrkes og deraf stiger efterspørgslen på de kompetencer vi tilbyder her på Kalø økologiske landbrugsskole.

Konkret betyder det at

  • Vi konstant arbejder med personlig og faglig udvikling
  • Vi alle er med til at sikre en positiv og fremadrettet udvikling af vores undervisning, mødeaktivitet, samvær, samtale form, landbrugsproduktioner, hjemmeside m.m.
  • Vi konstant er innovative og kreative
  • Vi i en kontinuerlig proces søger at udvikle relevante uddannelser og kurser til markedet
  • Kalø Økologisk Landbrugsskole, et sted i konstant udvikling.

Troværdighed

Når vi er i stand til at skabe sammenhæng i det vi siger og det vi gør opnår vi troværdighed. På Kalø økologisk landbrugsskole er troværdighed forudsætningen for vores centrale værdier som er økologi og fællesskab.

Konkret betyder det at

  • Vi er ærlige
  • Vi er åbne og tillidsfulde i alle sammenhænge
  • Kunder, leverandører, ministerier og samarbejdspartnere kan stole på os
  • Vi holder vores aftaler, betaler til tiden, leverer til tiden osv.
  • Vores elever er i særlig fokus, de kan regne med os, de kan stole på os og når vi har sagt noget så mener vi det

Kvalitet

Det ligger Kalø økologiske landbrugsskole på sinde at den indsats vi levere udstråler kvalitet. Vi går ikke på kompromis og det afspejles i vores processer og produkter her på stedet.

Konkret betyder det at

  • Samvær, relationer, møder og dialog skal også sikres og indeholde et højt kvalitativt niveau
  • Alle bidrager til et pænt og kvalitativt miljø, vi rydder op efter os og vi hjælpes ad
  • Vores undervisning er altid på et højt kvalitativt niveau med brug af mange virkemidler
  • Vores skriftlige materiale, dagsordner, referater m.m. har høj kvalitet
  • Vores omgivelser skal afspejle kvalitet, i farvevalg, indretning, kunst, materialevalg, råvarer, maskiner, it m.m.
  • Leverancer ud af huset er båret af kvalitet, vores tilgang til kunder og leverandører er præget af kvalitet

Vi arbejde ud fra dette værdisæt som vi holder i hævd og løbende udvikler gennem konstruktiv feedback.

Ledelsespåstand

”At lede på værdier i stedet for på adfærd, skaber en arbejdsplads båret af motivation, energi, ansvarlighed og forpligtigelse. Det stræber alle efter, men det her er den nemmeste, sjoveste og mest effektive metode.”

”Bag enhver adfærd, er der en positiv hensigt.”

”Vi vurderer andre på deres adfærd os selv på hensigt.”

Kim Qvist

Kalø august 2012 Kim Qvist