Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os
Kontakt os

Kalø Økologisk Landbrugsskole
Djursland Højskole / Kalø Landboskole i Lyngby på Djursland 1897, dengang danske høj- og landbrugsskoler havde fremgang, ankom de første få elever til Djurslands Højskole.

Den lå på det tidspunkt i Lyngby, 10 km. nordøst for den nuværende skole. Den skole der senere udviklede sig til Kalø Landboskole & Sproghøjskolen på Kalø og derefter til Kalø Økologisk Landbrugsskole.

I dette perspektiv har Kalø Økologisk Landbrugsskole rødder i de gamle, danske og ædle traditioner for folkelig oplysning og politisk frigørelse.

Den Økologiske Jordbrugsskole i Store Vildmosen i Vendsyssel
15. september 1982 begyndte det første hold håbefulde elever på Den Økologiske Jordbrugsskole som den gang lå i Store Vildmose i Vendsyssel.

I månederne forinden var det lykkedes en flok økologiske pionerer at få oprettet Den Økologiske Jordbrugsskole.

De havde stærke, markante holdninger og et ønske om at komme med et alternativt bud på hvordan man kunne dyrke landbrug Danmark, med større respekt for og i et meget tættere samspil med naturen.

Kalø Økologisk Landbrugsskole på Kalø på Djursland
1. marts 2003 fusionerede Kalø Landboskole med Den Økologiske Jordbrugsskole og Kalø Økologisk Landbrugsskole var en realitet.

En helt ny skole etableres med alle de endnu uprøvede muligheder og spændte forventninger, der hører sig til.

Fusion Viden Djurs i 2014.