I 2015 startede de første EUX studerende på Kalø Økologiske Landbrugsskole.

Her fire år og en masse læring senere, står de første EUX-landmandsstudenter med huen i hånden.

 

EUX Landmandsuddannelsen er både en faglært landmandsuddannelse OG en studentereksamen. Således kan studenterne vælge mellem at gå direkte ud i arbejde som økologisk landmand eller vælge at læse videre som eksempelvis agrarøkonom eller dyrlæge.

Èn af dem er Sofie Signe Thorsen fra Randers.

Sammen med sin studiekammerat var hun den første til at komme ud fra eksamensbordet, hvor de havde forsvaret deres afsluttende landmandsprojekt. Det endte med et flot 10 tal eg dermed endnu en god karakter til det flotte snit. Sofie har valgt at fortsætte af landbrugsvejen og starter på Kaløs produktionslederuddannelse til efteråret.

“Det har været fire fede år og jeg har været så glad for det. Kalø er et lille intimt uddannelsessted, hvor alle kender alle og det har jeg nydt. Nu drømmer jeg om at læse videre på husdyrsvidenskab på Københavns Universitet og på sigt få et minilandbrug og blive selvforsynende”, fortæller en glad Sofie.

Til august starter vi endnu et kuld EUX studerende op og der er fortsat ledige pladser.